Er Mindfulness bare en dille?

 

MINDFULNESS- er det bare en dille?

I disse tider bliver vi bombarderet med inspiration, henstillinger, gode tips, tricks og anvisninger til, hvordan vi kan arbejde med vores fysiske og psykiske velvære, vores personlige udvikling, selvbevidsthed og indsigter i os selv.

Vi kan opleve, at der kommer så mange nye tendenser, at man næsten kan blive helt træt ved tanken  – næsten før man er gået i gang. Og måske endda helt afholder sig fra at dykke mere ned i noget af det. …Det er nok alligvel en smule ærgerligt.

Lad være med at bruge krudt på de tendenser, du ikke føler dig “fanget” af, men mærk efter – og være nysgerrig på de input, der siger dig noget eller måske bare siger dig lidt.

Personligt oplever jeg det som en RIGTIG GOD ting, at arbejde med sit eget velbefindende, da jeg tror på, at hvis det enkelte menneske har det godt med sig selv, så er det også meget nemmere at have det godt med andre. Dermed så bliver livet bare langt sjovere, mere meningsfyldt og tilfredsstillende med mindre forventningspres, mindre stress og færre bekymringer. For med et fokus på eget velbefindende og det at kunne rumme sig selv og andre, så kommer vi vel ikke tættere på, hvad vi egentlig er her for; At indgå i gode relationer til os selv og hinanden, som dermed bidrager til et meningsfyldt liv. Når alt kommer til alt og helt tilbage til Evolutionen – så er vi mennesker flokdyr. Gode relationer ER i følge masser af forskning på området en forudsætning for et godt liv (og også det, som mennesker, der føler sig lykkelige pointerer er det vigtigste for dem).

Men hvad har det så med Mindfulness at gøre?

Et af tiden store “trends” er Mindfulness – men er det bare en dille?

Det er jeg ret overbevist om, at det IKKE er – altså bare en dille.

Nej, for læs lige med her;

Jeg oplever, at mange mennesker, som jeg møder på min vej, sætter lighedstegn mellem mindfulness og meditation – og derudover ellers ikke er sig så bevidst om, hvad mindfulness begrebet egentlig dækker over;

At leve mindfuldt – at praktisere mindfulness er en livsstil eller livsfilosofi, om du vil, som indbefatter følgende elementer;

Du er nysgerrig, på dig selv og andre

Du møder dig selv og andre venligt, mildt og åbent

Du er accepterende overfor det, du møder inde i dig selv og overfor, hvad andre mennesker kan tumle med.

Du dømmer ikke det, du føler og tænker som “åndssvagt”, “sølle”, “svagt” eller hvilke prædikater, du ellers kan finde på at sætte på dine tanker og følelser.

Du møder andre mennesker, situationer i din hverdag og dig selv med et sind, der er som et lille barns. I mindfulness kalder man det BEGINNERS MIND – og det er et begreb, som dækker over et forsøg på at smide alt forudindtagede meninger, holdninger og forudsigelser væk, når du går ind i en relation eller situation.

Lever du mindfuldt?

 

Ja, mindfulness er MEGET MERE end meditationspraksis.

Det er en tilgang til livet, som styrker dine relationer til dig selv og andre.

Det er en tilgang til livet, som er lettere, mere fri og gør dig mere fokuseret på det gode.

DET GODE LIV OG GODE RELATIONER, bliver efter min opfattelse aldrig en dille.